Antallet af børn og unge med højt skolefravær er steget markant de seneste år, og nu tager regeringen et samlet skridt for at vende udviklingen. Børne- og Undervisningsministeriet har præsenteret en ny national handlingsplan mod langvarigt bekymrende fravær, der samler 22 initiativer på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsområdet.
I skoleåret 2023-2024 havde omkring 25.000 elever i folkeskolen et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere. Det høje fravær har store konsekvenser for elevernes trivsel, læring og familieliv. Handlingsplanen skal derfor sikre, at både skoler, kommuner og forældre får bedre redskaber til at støtte børn, der kæmper med fravær.
Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger:
‘Rigtig mange danskere har set udsendelserne på DR om børn, som har ufrivilligt fravær fra skolen i lange perioder. Det slider hårdt på en familie. Vi har allerede igangsat en række tiltag, som skal forebygge fravær og hjælpe eleverne tilbage i skole. Men det er min vurdering, at der er behov for mere. Snart starter vi derfor forhandlinger om blandt andet specialundervisning og reglerne for sygefravær.’
En samlet indsats på tværs af sektorer
Handlingsplanen udgør første del af regeringens samlede indsats. Anden del forventes offentliggjort i 2026, når VIVE’s landsdækkende undersøgelse af bekymrende fravær er færdig. Planen er blevet til i samarbejde med forskere, eksperter og relevante organisationer og bygger på et helhedssyn, hvor barnets trivsel og læring tænkes sammen.
De 22 initiativer i handlingsplanen dækker fire hovedområder:
1. Understøttende lovgivning
Der foreslås ændringer i reglerne for inklusion og specialundervisning, så støtten kan gives mere fleksibelt – også til hele klasser. Samtidig skal der skabes bedre sammenhæng mellem skolesystemet og børne- og ungdomspsykiatrien.
2. Tidlig indsats og forebyggelse
Kommunerne får pligt til at tilbyde lettilgængelige behandlingstilbud til børn i psykisk mistrivsel, og der sættes fokus på bedre hjælp til børn med ADHD og autisme.
3. Viden og nye undervisningsformer
Der gennemføres forsøg med onlineundervisning som et supplement til børn med langvarigt fravær, og der arbejdes på et mere nuanceret sprog om trivsel og mental sundhed.
4. Styrket samarbejde mellem skole og hjem
Der indføres krav om tidlig kontakt til forældre, når et barn har bekymrende fravær. Kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning skal samtidig forpligtes til at støtte lærere og pædagoger i arbejdet med elever i mistrivsel.
Model for en styrket indsats mod fravær
Ekspertgruppen for inklusion og specialundervisning har udviklet en model, som skal danne ramme for skolernes indsats. Den indebærer:
- Tidlig kontakt til forældre ved gentaget fravær.
- Krav om en pædagogisk-didaktisk handlingsplan, når en elev trækker sig fra fællesskabet.
- Aktiv inddragelse af Pædagogisk Psykologiske Rådgivning i arbejdet med elever med gentaget fravær.
- Etablering af fraværsundervisning, når en elev har 15 dages fravær i et kvartal.
Ministeriet forventer, at modellen skal indgå i de kommende politiske forhandlinger om en ny lovramme for folkeskolen.
Stigende mistrivsel
Den nye handlingsplan kommer på et tidspunkt, hvor flere undersøgelser har dokumenteret stigende mistrivsel blandt børn og unge. Ifølge VIVE’s rapport Børn og unges trivsel 2024 oplevede næsten hver femte elev i 7.-9. klasse symptomer på stress eller angst, og over 30 procent af lærerne rapporterede om elever, der jævnligt udebliver fra undervisningen uden sygdomsårsag.
Samtidig har Børns Vilkår og Danske Skoleelever advaret om, at mange familier oplever sig magtesløse over for systemet. Organisationerne peger på, at det ikke kun handler om skolemotivation, men ofte om psykisk pres, diagnoser og sociale udfordringer.
Ifølge Center for Børneliv og Aarhus Universitet kan langvarigt fravær også få langsigtede konsekvenser: børn med mere end 10 procents fravær har markant lavere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Flere eksperter har understreget, at løsningen kræver et skift fra kontrol og sanktioner til tillidsfuldt samarbejde mellem skole, hjem og kommune.
Regeringens handlingsplan ses derfor som et skridt mod at skabe et fælles ansvar for børns tilstedeværelse i skolen – og et forsøg på at vende en udvikling, hvor fravær ofte bliver et symptom på bredere samfundsmæssige problemer med trivsel, psykisk sundhed og pres i skolesystemet.