Med en ny strafreform vil regeringen sende et klart signal om nultolerance over for vold og seksuelle overgreb. Særligt kvinder er hårdt ramt – og det skal lovgivningen afspejle, lyder det fra ligestillingsministeren.
Fængselsstraffen skal kunne mærkes – især når vold og overgreb sker mod den nærmeste. Det er essensen i den del af regeringens strafreform, der netop er præsenteret, og som markant skærper straffen for partnervold og voldtægt.
Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.
Reformen indebærer blandt andet, at førstegangstilfælde af partnervold straffes 50 procent hårdere end i dag. Samme strafskærpelse gælder voldtægt begået ved vold, trusler eller som overfalds- og gruppevoldtægter. Desuden fordobles straffen for grov og særdeles grov vold.
‘Kvinder er særligt udsatte for partnervold, og volden er oftere grovere og mere alvorlig. Vi ved, at partnervold og kontrol ofte går forud for partnerdrab […] Derfor er det en vigtig sejr for ligestillingen, at vi nu skærper straffene for partnervold og voldtægt,’ siger ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Volden rammer bredt – men kvinder rammes hårdest
Tallene bag tiltaget er alarmerende. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelser har op mod 135.000 personer været udsat for partnervold eller seksuelle krænkelser inden for det seneste år. 57 procent af ofrene er kvinder, og deres oplevelser er ofte mere alvorlige end mændenes.
Fire procent af kvinder oplyser at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år – alene i det seneste år svarer det til mellem 8.000 og 16.000 kvinder. Samtidig viser statistikken, at otte ud af ti partnerdrab går ud over kvinder.
‘Det sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere vold og overgreb mod kvinder,’ siger Heunicke.
Hvad siger forskningen?
Forskning fra bl.a. VIVE og WHO viser, at hårdere straffe alene sjældent reducerer antallet af overgreb markant. Strafskærpelser har dog en vigtig symbolsk funktion og kan være et effektivt værktøj, hvis de kombineres med opsøgende forebyggelse og støtte til ofrene.
Særligt partnervold er kendetegnet ved at være gentagen og ofte svær at anmelde. Ifølge en videnskabelig artikel udgivet hos Scandinavian Journal of Public Health søger under halvdelen af voldsudsatte kvinder hjælp i det formelle system. Eksperter har blandet andet derfor peget på, at myndighederne samtidig bør investere i opsporing, rådgivning og sikre flugtmuligheder, hvis indsatsen skal rykke.
WHO vurderer desuden, at vold i nære relationer er blandt de største sundhedstrusler mod kvinder globalt – ikke kun fysisk, men også psykisk, da mange ofre lever i langvarig frygt og isolation.
Sådan beskrives strafskærpelserne
50 pct. strafskærpelse for simpel vold begået mod en partner
I dag er det alene en skærpende omstændighed, når vold mod en partner eller børn begås gentagne gange over en periode. Med forslaget vil en person, der i dag ville blive idømt 40 dages fængsel for vold mod sin ægtefælle eller et barn, kunne forvente en fængselsstraf på 60 dage.
50 pct. strafskærpelse for voldtægter ved vold mv.
Strafniveauet for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, spænder i dag fra ca. to år og seks måneders fængsel til op mod ca. fire års fængsel. Med forslaget vil en person, der i dag ville blive idømt tre års fængsel for voldtægt ved vold eller trussel om vold, kunne forvente en fængselsstraf på fire år og seks måneders fængsel.
Fordobling af straffen for grov vold og særdeles grov vold
Strafniveauet for grov vold spænder i dag bredt og vil almindeligvis være fra ca. 60 dages fængsel til tre års fængsel. En person, der i dag ville blive idømt seks måneders fængsel for grov vold, fremover vil kunne få en fængselsstraf på et år.
‘Maskerede mænd kigger ind ad vinduer i villakvarter’: Politiet rykker ud
