I kampen mod PFAS afsætter regeringen 45 millioner kroner til et nationalt center, hvor forskere fra hele landet skal finde løsninger på PFAS-udfordringerne.
PFAS eller evighedskemikalierne – kært barn har mange navne.
Noget tyder dog på, at regeringen ikke finder de flourholdige stoffer særligt kære.
PFAS bliver nemlig fundet mange steder, hvor vi ikke er interesseret i at have det, eksempelvis i vores drikkevand.
Derfor vedtog regeringen i maj 2024 den første nationale PFAS-handlingsplan, der skal ‘oprense, afværge og inddæmme PFAS-forurening.’ Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen blev dengang vedtaget med aftalepartierne Socialist Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
I pressemeddelelsen oplyser ministeriet, at der er nu er nyt i handleplanen.
Man afsætter nemlig 45 millioner kroner til et nationalt center, der skal finde konkrete løsninger på PFAS-udfordringerne.
Centeret, der starter arbejdet i 2025, skal tilvejebringe viden, der bakker op om en effektiv håndtering og regulering af evighedskemikalierne.
‘Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne,’ lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke.
Forskere fra danske universiteter
Det nationale center bliver drevet af forskere fra flere forskellige danske universiteter, herunder: Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Mere specifikt skal forskerne blandt andet afprøve nye teknologier, der skal afværge risikoen ved forureninger med PFAS. Derudover skal de gøre os klogere på helbredskonsekvenserne ved eksponering af stofferne.
‘Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger, vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet.’
Sådan lyder det fra Anders Baun, der kommer til at stå i spidsen for centeret. Til dagligt er han professor på DTU Sustain.
Fakta om PFAS
- PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
- Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
- Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kroner i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
- Handlingsplanen indeholder blandt andet et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, 100 mio. kroner til oprensning af grunde forurenet med PFAS, 110 mio. kroner til rensning af PFAS i drikkevand og 45 mio. kroner til PFAS forskning- og leverancecenter.
