“Hysteri” omkring droner i Europa er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra Vestens problemer ifølge Putin.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, laver ifølge nyhedsbureauet Reuters under en konference i Sotji sjov og siger, at han ikke vil sende flere droner til Danmark.
Rusland har flere gange afvist at stå bag hændelserne, hvor der er blevet observeret droner ved danske lufthavne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Torsdag bliver Putin spurgt om droner i Danmark, og præsidenten svarer ifølge Reuters med et smil på læben, at han nok skal stoppe – og at det er et løfte.
Samtidig siger han, at han ikke ejer droner, der kan flyve til Lissabon.
Blandt europæiske lande har luftrumskrænkelser været et stort tema de seneste uger.
Mange lande siger, at de har fået krænket deres luftrum, blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.
Putin anklager imidlertid de europæiske lande for “hysteri”. Han siger, at de med droneanklagerne forsøger at aflede opmærksomheden fra deres egne problemer.
/ritzau/Reuters
Europæiske ledere befinder sig i Danmark: Nu går Putin til angreb på dem.