Putin afslører nyt skræmmende atomvåben: Ingen kan stoppe det

Ruslands præsident Vladimir Putin har præsenteret et nyt atomdrevet krydsermissil, der ifølge ham selv ikke kan standses af nogen forsvarssystemer i verden.

Den dramatiske udmelding har sendt chokbølger gennem Vesten.

Missilet bliver kaldt Burevestnik eller SSC-X-9 Skyfall i NATO-sammenhæng. Det blev ifølge Putin testet med fuld succes den 21. oktober. Det fløj over 14.000 kilometer på 15 timer og bevægede sig på en uforudsigelig rute, helt drevet af atomkraft.

Putin udtalte ved et møde med militære ledere, hvor han optrådte i camouflageuniform, at våbnet nu har gennemført sine afgørende tests, og at arbejdet med at etablere den nødvendige infrastruktur til udstationering snart skal begynde, skriver Reuters.

Et våben uden modstykke

Ifølge den russiske generalstabschef Valerij Gerasimov er Burevestnik unikt, fordi det kan holde sig i luften ekstremt længe og angribe fra uventede retninger. Han beskrev testen som ‘særligt bemærkelsesværdig’ og understregede, at ingen andre lande besidder noget lignende.

Kremls talsmand Dmitrij Peskov fulgte op i russisk stats-tv og kaldte udviklingen ‘et klart signal til Vesten’.

Burevestnik blev første gang præsenteret af Putin i 2018 som Ruslands svar på USA’s globale missilforsvarssystemer. Det atomdrevne missil fungerer altså også som forsøg på at skabe et symbol, der viser Ruslands ambition om at fastholde og styrke sin militære magt.

Skræmmende timing

Testen kommer blot få dage efter, at Rusland gennemførte en omfattende øvelse med sine strategiske atomstyrker til lands, til vands og i luften. Her blev blandt andet interkontinentale missiler af typen Yars og Sineva affyret.

Putin slog i samme ombæring fast, at Ruslands atomstyrker nu er ‘på det højeste niveau’ og overgår alle andre stormagters, siger han.

Med Burevestnik markerer Rusland endnu et skridt i kapløbet om fremtidens våben. Det er et skridt, der ifølge Putin selv gør landet praktisk talt ustoppeligt.

Så meget scorer stjernerne på ‘Vild med dans’

Illustrationsfoto