Rema 1000 tilbagekalder nu populære varer, som mange danskere ofte putter på franskbrødet eller rundstykket.
‘Har du købt en eller flere pakker med ovenstående produktinformation og oplever afvigende lugt / smag, kan de naturligvis afleveres retur i nærmeste REMA 1000 butik, hvor du vil få pengene tilbage. Bon er ikke nødvendig.’
Sådan skriver Rema 1000 Danmark i et opslag på deres Facebook-side om tilbagekaldelsen på populære varer, der står mange danskeres hjerter nært.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Om du er mest til lys eller mørk pålægschokolade er i dette tilfælde underordnet – begge varianter tilbagekaldes nemlig.
‘Vi gør opmærksom på, at der i REMA 1000 butikkerne har været solgt Carletti Chokopålæg mørk og lys, hvor der i nogle af pakkerne er fundet afvigende lugt / smag,’ skriver kæden videre.
Det drejer sig om flere partier, herunder:
Carletti Choko pålæg Mørk
Nettovægt 73,5g
Holdbarhedsdato: 29-05-2026
Carletti Choko pålæg Lys
Nettovægt 73,5g
Holdbarhedsdato: 31-05-2026, 03-06-2026 eller 04-06-2026
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Tilbagekaldelsen gælder kun for produkterne solgt i REMA 1000 butikker og derfor ikke varer solgt i andre dagligvarebutikker,’ skriver Rema 1000 og fortsætter:
‘Ligesom der ikke er tale om en produktionsfejl forårsaget hos Carletti.’
Hvis man ønsker yderligere information kan Rema Distrubution kontaktes på telefonnummeret 88 81 60 30.