Prisvindende rapper dræbt i parkeringskælder: Nu er der sat punktum i sagen

Tre mænd dømmes skyldige i medvirken til drabet på den svenske rapper C. Gambino. En af dem er idømt livstid.

Tre mænd i 20’erne er onsdag blevet dømt for medvirken til drab på den svenske rapper C. Gambino.

De er henholdsvis blevet idømt livstid, 15 år og 6 måneder og 12 år og 6 måneder.

Det oplyser Göteborgs byret i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der var lagt både blomster og lys i parkeringskælderen, hvor rapperen mistede livet i juni 2024.

Retten vurderer, at den ene mands hjælp til drabet både havde været omfattende og stået på over en længere periode, hvorfor han blev idømt livstid. For de to andre mænd havde hjælpen ikke samme omfang. De er derfor idømt tidsbegrænsede straffe.

To af mændene var oprindeligt tiltalt for drab, men retten oplyser, at “efterforskningen ikke har været tilstrækkelig til, at det kan fastslås ud over enhver rimelig tvivl, at de to mænd, der er tiltalt for mord, var dem, der udførte selve skuddrabet”.

En fjerde mand var ligeledes tiltalt i sagen. Han blev onsdag dømt ti måneders fængsel for groft hærværk og beskyttelse af en kriminel.

Rapperen C. Gambino blev dræbt i en parkeringskælder i juni 2024.

/ritzau/

Politiet og supermarkedskæden Coop har gjort overraskende fund i banan-forsendelser i flere af kædens butikker.