“At overleve dette var intet mindre end et mirakel,” lyder det fra prinsessen efter hun endte i en alvorlig motorcykelulykke.
“Jeg styrtede med hovedet først ind i en mur på en motorcykel, og endte med at blive genoplivet på intensivafdelingen.”
Sådan lyder det i et skriv fra Prinsesse Maria Carolina af Bourbon de Deux Siciles, som hun har delt i et opslag på Instagram.
I opslaget takker hun lægerne på det hospital hun blev indlagt på efter ulykken, og kommer samtidig med en opfordring.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
“Jeg deler min egen oplevelse, da det er gået op for mig nu, mere end nogensinde, at motorcykler er kraftfulde og betagende, men også utilgivelige.”
“Kør forsigtigt. Ifør jer fuld beskyttelse, især en ordentlig hjelm. Min reddede mit liv,” lyder det fra prinsessen.
Prinsesse Maria Carolina er en del af familien Bourbon des Deux-Siciles, der stammer fra den spanske kongelige familie.
De er ikke længere kongelige, men bruger fortsat deres titler.