Natten til fredag er en større politisag i gang ved en tankstation, hvor flere patruljer sammen med redningsmandskab har spærret af og undersøger en sag, der beskrives som mistænkelig.
Situationen er alvorlig nok til, at blandt andet indsatslederen er sendt til stedet.
“Jeg kan bekræfte, at vi er ude at undersøge et mistænkeligt forhold,” siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, men ønsker ikke at uddybe yderligere på nuværende tidspunkt.
Presse-fotos.dks oplysninger peger stærkt på, at der er tale om et knivstikkeri.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

På stedet holder også en hvid bil med politistrimmel omkring sig. Det står ikke klart, hvordan bilen har relation til sagen.
Det hele udspiller sig ved en tankstation på Vestergade i Ikast, hvor der er opsat mindre afspærring ved Circle K, mens politiets arbejde fortsætter.
Omfanget af hændelsen og hvorvidt nogen er kommet alvorligt til skade, er endnu uklart. Politiet ventes at komme med flere oplysninger i løbet af fredagen.
Vi følger sagen tæt.
Rettelse:
Knivstikkeriet er ikke sket på Circle K. Politiet arbejdede på stedet, da offeret søgte tilflugt på stedet.
Du kan læse meget mere om sagen lige her.


