Præsident Zelenskyj i direkte snak til danskerne

I en besked fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har han blandt andet henvendt sig direkte til danskerne. Det sker i forbindelse med et nyt NATO-projekt

‘Vores nye forsvarsstøttende PURL-initiativ med vores partnere giver allerede gode resultater.’

Sådan starter præsident Zelenskyj en besked på sin profil på det sociale medie X, hvor han blandt andet nævner Danmark.

Beskeden handler om det såkaldte PURL-initiativ (Prioritized Ukraine Requirements List), som er oprettet af NATO i august 2025 med det formal at strømline og fremskynde militære bidrag til Ukraine.

Igennem initiativet kan europæiske lande inklusiv Canada få muligheden for at købe amerikanske våben og levere det direkte til det krigshærgede land.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Volodymyr Zelenskyj – Foto: X

Præsident Zelenskyj fortsætter i sin besked på det sociale medie X med at takke Danmark og en række andre lande.

‘Fra i dag er vi allerede lovet 1,5 milliarder dollars (9,6 milliarder kroner) til våbenindkøb.’

‘Indtil videre har Holland bidraget med 500 millioner dollars(3,2 milliarder kroner), et fælles løfte fra Danmark, Norge og Sverige – 500 millioner dollars – og i går tilføjede Tyskland yderligere 500 millioner dollars.’

‘Vi fortsætter med at tale med andre lande. Alle donationer er en direkte investering i vores evne til at forsvare vort folks liv og briner en værdig fred nærmere. Jeg taller alle vores allierede for at stå sammen med Ukraine,’ afslutter præsident Zelenskyj sin besked.

Ukraines præsident har tidligere torsdag besøgt Downing Street, hvor han og Keir Starmer diskuterede møde mellem Trump og Putin. Det bliver en stor mulighed for Ukraine, sagde sidstnævnte i den forbindelse.