POWER skifter navn 1. september: Butikker i hele Danmark

POWER
Illustrationsfoto.

Kunderne skal vænne sig til nyt butiksskilt – men det hele sker under POWER ledelse.

Om få måneder skal du måske lige kigge en ekstra gang, når du står foran din lokale elektronik- eller hvidevarebutik. For den 1. september skifter POWER nemlig navn på en stor del af sine butikker. Det kommer til at påvirke både skilte og sortiment i hele 34 afdelinger landet over.

Beslutningen blev truffet med fuld opbakning fra både ledelse og franchisetagere. Det markerer ganske enkelt et nyt kapitel i kædens strategi om at forenkle og styrke sin position på markedet. Det skriver POWER i en pressemeddelelse.

Ét navn fremover – og et farvel til et andet

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Det bliver nemlig slut med at skelne mellem kæderne Expert og Punkt1. POWER har besluttet at samle alle butikkerne under ét fælles navn: Punkt1.

Dermed siger POWER også farvel til det klassiske Expert-navn. Det har siden 1964 har været synonym med radio, tv og elektronik i Danmark.

Baggrunden er enkel. I dag forhandler de fleste af butikkerne allerede både elektronik og hvidevarer. Med Smart Home-teknologi og integrerede produkter er det ifølge POWER ikke længere relevant med to separate brands.

‘Vi har set en voldsom udvikling i både elektronik- og hvidevarebranchen igennem især de seneste 10 år, hvor produkterne er blevet langt mere integrerede med wi-fi i husholdningsprodukter og udviklingen af Smart Home-teknologi. Samtidig tilbyder de fleste af vores butikker allerede nu både elektronik og hvidevarer, og derfor er det ikke længere relevant med to separate brands. Så det her er et helt naturligt next step,’ siger Simon Frølich, direktør for Expert og Punkt1.

POWER: Ét navn – stærkere markedsføring

For POWER handler navneskiftet ikke bare om skilte og sortiment, men om at samle kræfterne og give kunderne et mere genkendeligt brand. Punkt1 er ifølge kæden det stærkeste navn af de to – både i forbrugerundersøgelser og i antallet af butikker.

‘Vi har en klar ambition om at vækste kæden, og derfor har vi fuld fokus på at styrke Punkt1-brandet. Alle markedsanalyser peger på, at Punkt1-brandet er det mest anerkendte af de to blandt danske forbrugere, ligesom der er flest Punkt1-butikker i Danmark. Derfor er det oplagt at køre videre under Punkt1-brandet, og vi kan nu samle markedsførings- og medietrykket omkring ét brand. Jeg er overbevist om, at Punkt1-brandet kommer til at stå endnu stærkere i danskernes bevidsthed fremover,’ forklarer POWER-direktør Jesper Boysen.

Ændringen betyder, at de nuværende Punkt1-butikker udvider sortimentet med elektronik, mens de gamle Expert-butikker også kommer til at forhandle hvidevarer. For de kombinerede butikker sker der kun én ting: Skiltet bliver skiftet.

Fra 1. september vil det altså være Punkt1-navnet, du skal kigge efter – men det er stadig POWER, der står bag.

Far dræber mor og sig selv med pistol: To børn efterladte