Det var en tætpakket Brøndbyhallen, som bød de to kvindelige fightere ind i buret lørdag aften. Unite Championship-bæltet var på spil for de to kvinder og de begge viste hjerte, vilje og ikke mindst udholdenhed.
22-årige Yara Saleh kom ind til lyden af live trommer, højt musik og jubelråb fra de mange støttende fans i Brøndbyhallen.
Hendes spanske modstander Reyes Preito var ikke kommet hele vejen fra Spanien for at blive skræmt eller for at gå tomhændet fra Vestegnen.
Første runde gik som forventet, hvor de to hårdtslående unge kvinder lige skulle føle hinanden an. De næste to går de mere til hinanden og blodet er begyndt at sive fra næsen hos begge kæmpere.
Preito går til den i starten af runderne, men Yara finder flere veje til at stoppe Prietos indgange i de tætte dueller.
Især Salehs spinning elbows begynder at finde vej til Preitos kæbe, som bliver ramt flere gange. Spanieren begynder dog at finde en udmærket metode til at forsøge at vinde de tætte dueller med knæ til kroppen, men det stopper ikke Yara.
Længere inde i de fleste runder begynder Yara at finde krigeren frem og går mere og mere fremad for at vise sin modstander, at Unite-bæltet hører til på Vestegnen.
Det bliver det også og Yara Saleh slutter Unite af med et kæmpe brag af en hovedkamp. Men det stopper ikke her for den 22-årige dansk-libaneser.
I sit postfight interview fortæller Yara, at hun skal til Skotland i foråret for at kæmpe for det prestigefyldte WBC-bælte.
“Så næste gang i ser mig, har jeg et grønt bælte”, buldrede den nyudklækkede champ inden familie, venner og trænere indtog buret at sige og kramme tillykke.