Lørdag aften var der lovet underholdning og kampsport af høj klasse da Unite Championship indtog Musikteatret i Albertslund.
22-årige Yara Saleh fik endelig lov til at gå toe-to-toe med sin modstander, som hun har ventet længe på.
17-årige Ali Abduljabar gjorde også, som han har lovet hele ugen. Med dansende indtræden til ringen og hårde legkicks kunne han indfrie sit løfte om at slå modstanderen ud i anden runde.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
“Jeg havde lovet mine holdkammerater, at jeg ville slutte kampen i aften 2. Runde og det fik jeg gjort. En helt unik og vild følelse at tage sejren i Albertslund”, fortæller Ali Abduljabar til Presse-fotos.dk.
Kort efter trådte Yara Saleh ind mellem tovene og tog inspiration fra Ali. Med legkicks og en stålsat vilje til at præstere gjorde Yara præcist, som træneren havde anvist. En knockout i anden runde stoppede kampen og spredte ekstase på tribunerne på Vestegnen.
Unite Championship er kun lige begyndt og om få uger er der igen kampsport af høj kvalitet, når dørene bliver sparket op i Århus den 1. Juni.