X Factor deltager dømt for at tæske ekspedient i 7-eleven: Blev taget for at stjæle Breezers

Arkivfoto

En kvindelig deltager af X factor har erkendt at have deltaget i et overfald på en ekspedient i 7-eleven den 9. december 2022.

Kvinden er blevet dømt uden et retsmøde i Københavns Byret og har også fået samfundstjeneste. To mænd er også dømt for overfaldet, hvor den ene har fået fem måneders fængsel og den anden 6 måneders fængsel.

LÆS OGSÅ: POLITI OG REDNINGSMANDSKABET RYKKER UD TIL BOLIGBLOK

Ifølge tiltalen har de tre slået ekspedienten 40 gange på kroppen og i hovedet. De har også kastet flasker og gentande efter medarbejderen, lyder det.

Gruppen kommer ind i butikken i løbet af morgentimerne og ekspedienten fatter mistanke om, at gruppen vil stjæle i butikken. Derfor skubber den mandlige ekspedient gruppen ud af butikken, hvorefter de unge mennesker går amok på manden.

Det kan ses gennem videoovervågningerne, som også er blevet spillet i retten. Kvinden har afgivet forklaring, hvor hun fortalte, at hun ikke havde stjålet noget.

Men gennem sms-korrespondance fra hendes telefon fremgår det, at hun har skrevet til en bekendt, at hun netop har stjålet Breezers i butikken.

Nu skal de tre dømte betale sagens omkostninger.

Korte videoer