Voldtægtsforsøg på kendt strand – politiet efterlyser nu vidner

Gummistranden i Helsingør

Politiet efterlyser nu vidner, der skulle have set voldtægtsforsøget eller overværet mistænkelig adfærd på Gummistranden i Helsingør tidligere i august

Tirsdag den 23. august 2022 blev en 34-årig kvinde forsøgt voldtaget på Gummistranden i Helsingør.

En 30-årig mand er sidenhen blevet anholdt og sigtet i sagen. Han sidder varetægtsfængslet frem til den 9. september, men Nordsjællands Politi søger stadig vidner eller andre, som kan have oplysninger i sagen.

Derfor går politikredsen nu i forbindelse med efterforskningen ud og søger vidner i offentligheden.

’Vi er stadig ved at efterforske sagen, og i den forbindelse vil vi meget gerne høre fra borgere, som enten har overværet episoden eller oplevet noget mistænkeligt på og i området omkring Gummistranden i tidsrummet mellem klokken 10 og 14 tirsdag den 23. august 2022,’ siger politikommissær Kasper Guldager fra Nordsjællands Politi.

SE OGSÅ: FÅR KÆMPEDE FOR LIVET I VOLDGRAV: NU FORKLARER OPERATIONSCHEF OM SAGEN

Hvis du ved noget om sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Grundlovsforhøret endte i øvrigt også med et navneforbud i sagen, derfor kan Nordsjællands Politi ikke oplyse yderligere.

Gummistranden i Helsingør
Gummistranden i Helsingør
Gummistranden i Helsingør