Voldsomt uheld: Personbil hamrer ind i fejemaskine

Der er torsdag eftermiddag sket en større udrykning til et kryds i Hvidovre, hvor en personbil er hamret ind i en fejemaskine

En person er blevet bragt på hospitalet efter et voldsomt færdselsuheld i krydset mellem Gammel Køge Landevej og Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Under uheldet er en personbil kollideret hårdt med en fejemaskine.

Sammenstødet var så hårdt, at den indledende anmeldelse lød på, at der muligvis var fastklemte i køretøjerne.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at en person er blevet kørt på hospitalet som følge af sammenstødet.

Både politi-, brand- og redningsmandskab har været på stedet og er omkring klokken 13.00 ved at færdiggøre oprydningsarbejdet.

De forulykkede køretøjer er kørt til side, og skaderne på dem vidner om høj fart.

Anmeldelsen om uheldet indløb klokken 12.10.

SE OGSÅ: POLITIET MED ADVARSEL TIL ALLE FORENINGER