Lørdag eftermiddag er politiet, brandvæsnet, ambulancereddere og en lægehelikopter til stede på Tranevej i Høng, hvor der er sket et alvorligt uheld.
Tre biler er involveret i uheldet, hvor en forhave også har taget skade, fortæller presse.fotos.dks udsendte.
LIGE NU LÆSER ANDRE: HEST RAMT AF FLERE SKUD FRA HAGLGEVÆR
“Det virker som om, at det er den ene bil, der har ramt de to andre. Den har fået store skader, mens de andre to bilers skader er lidt mindre. Både skraldespande og hegn ved huset har også taget stor skade efter uheldet”, fortæller presse-fotos.dks mand på stedet.
“Der er tale om en ulykke, hvor føreren af en bil rammer en parkeret bil, og dernæst taber kontrollen over køretøjet og rammer ind i en mur”, siger vagtchef Boye Rasmussen til TV2 ØST.
Lægehelikopteren er netop lettet fra stedet, hvor en person er på vej til Rigshospitalet. Den tilskadekomnes tilstand er endnu ukendt.