Voldsomt uheld: Lastbil væltet ud i grøft

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En lastbil er fredag formiddag væltet ud i grøften omkring Lundbyvej i Aulum som følge af et solouheld.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

“Lastbilen kommer ud i rabatten, og så tipper den simpelthen ind over grøften og rammer et autoværn bagefter,” oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Selvom uheldet ser voldsomt ud, er chaufføren ikke kommet noget til, oplyser politiet.

Til gengæld skal vognmanden have fjernet lastbilen, og kommunen skal have opsat et nyt autoværn som følge af uheldet.

“På et tidspunkt skal lastbilen jo bjærges, og det er vognmandens ansvar,” siger politiet.

Uheldet skabte kortvarigt problemer for trafikken i den ene vognbane fredag formiddag, mens der blev ryddet op på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce