Voldsomt uheld i lyskryds i Horsens

To biler har onsdag eftermiddag været involveret i et sammenstød i et lyskryds mellem Ringvejen og Vejlevej i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15:56.

Lyset i lyskrydset har ikke virket, bekræfter politiet, men de kan dog ikke oplyse, om det har været en medvirkende årsag til uheldet.

– Der er to parter, som har været involveret i et sammenstød i lyskrydset mellem Ringvejen og Vejlevejen, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at ingen personer er kommet fysisk til skade.