Sent tirsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Rute 14 nord for Ringsted, hvor fra en ambulance med eskorte angiveligt er ved at bringe en person på hospitalet – politiet anbefaler bilister, at man finder en anden rute, da vejbanen er lukket i begge retninger
Tirsdag omkring klokken 16.40 er der sket et alvorligt færdselsuheld på Rute 14 nord for Ringsted mellem Benløse og Ortved.
Her er to biler hamret sammen i et frontalt sammenstød.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politi- og redningsmandskab er netop ankommet til uheldet og har afspærret vejen i begge retninger mellem krydset Østre Ringvej/Roskildevej og Valsømagle, oplyser Vejdirektoratet.
Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer bilister til, at man finder en anden rute, da der i skrivende stund ikke er nogen tidshorisont for oprydningsarbejdet.
Ifølge Presse-fotos.dks mand ved ulykkesstedet er en ambulance med politieskorte netop afgået fra stedet mod hospitalet med en tilskadekommen
Den oplysning er dog endnu ikke bekræftet fra myndighedernes side. Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men kredsen har slukket sin pressetelefon. Derfor er vi endnu ikke klogere på de nærmere omstændigheder.
SE OGSÅ: FULD MAND FÆNGSLET FOR AT TRUE METTE FREDERIKSEN PÅ LIVET
OPDATERING KLOKKEN 18.00:
Midt- og Vestsjællands Politi har nu åbnet et spor på vejen ved uheldet. Beredskabet arbejder fortsat på stedet og dirigerer trafikken.
OPDATERING KLOKKEN 18.58:
Rute 14 er nu helt åben for trafik.