Tidligt søndag aften er der sket et voldsomt færdselsuheld i krydset mellem slutningen på Motorring 4 og Nordbuen i Ballerup
Der er netop sket en massiv udrykning til Ballerup i forbindelse med et færdselsuheld i et kryds.
Både akutlægebil, flere ambulancer og brandbiler er på stedet.
“Det er et færdselsuheld mellem to biler. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at begge parter er ved bevidsthed og har selv kunne komme ud af køretøjerne,” siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Tommy Mandrup til Presse-fotos.dk.
Vagtchefen fastslår, at der ikke er sket alvorlig personskade, men det er på nuværende uklart, om nogle af de to involverede personer skal en tur forbi hospitalet.
“Vi arbejder stadig på stedet, så jeg kan ikke sige så meget mere endnu. Krydset vil være afspærret til omkring 18.40,” siger Tomme Mandrup.
Det er endnu ikke muligt at sige, hvorfor uheldet er sket.
Anmeldelsen er indløbet klokken 17.39.
SE OGSÅ: UNGDOMSFEST GIK GALT: SKYDERI PÅ AMAGER







