Voldsomt færdselsuheld i stort kryds

To biler har torsdag aften været impliceret i et færdselsuheld i et stort kryds i Virum

Politi- og brandmandskab arbejder ved 22-tiden torsdag med oprydningen efter et færdselsuheld mellem to personbiler i krydset mellem Kongevejen og Skodsborgvej i Virum.

Flere brandbiler og en politibil er netop nu på stedet, hvor oprydningen pågår.

Som man kan se på billederne, er den ene af personbilerne hårdt medtaget i fronten.

Beredskabet er ved af skubbe den ind til siden.

SE OGSÅ: LEDER VOLDTOG OG KRÆNKEDE MINDREÅRIGE PIGER PÅ SPEJDERTURE

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade. Der er dog ikke meldt ud, at der skulle være sket noget alvorligt.