Voldsom ulykke: Her er førerens tilstand

Tirsdag aften kørte en indsatsleder galt på vej til en bygningsbrand i Aarup. På vej til branden mistede indsatslederen dog herredømmet over bilen, hvorefter den bragede ind i et træ og brudte i brand.

På trods af den voldsomme ulykke er føreren af bilen dog okay, fortæller Fyns Beredskab.

Indsatslederen kom efter ulykken på skadestuen for at få undersøgt en skade på hånden, som han havde pådraget sig i uheldet. Heldigvis slap han uden større skrammer.

Efter ulykken gik brandvæsnet, der allerede var på adressen, i gang med at slukke branden i bilen mens flammerne i i huset tog til.

Dog understreger indsatsleder ved Beredskab Fyn i Odense, Christian Holm, at ulykken ikke ændrede forløbet af brandslukningen af bygningen.

“Der ville ikke have været nogen forskel i brandforløbet, hvis ulykken havde været forhindret. Bygningen var allerede så brandpåvirket, da de første ressourcer nåede frem, at der ikke var så meget vi kunne gøre for huset.”

Ifølge Christian Holm har flammerne derfor ikke efterladt meget fra huset i Aarup.

“Der var kun ét rum, der ikke var brændt.”