Tårnhøje flammer raserede en bygning ved en folkeskole tirsdag aften. Flere brandstationer blev tilkaldt for at hjælpe med slukningen.
Onsdag morgen knokler beredskabet fortsat på stedet.
Der har været tale om et intenst brandslukningsarbejde.
“Det er meget voldsomt. En hel bygning står i flammer. Det lignede, der var kommet kontrol over branden, men det blusser voldsomt op igen nu,” sagde Presse-fotos.dks udsendte klokken 23.05.
En besked er sendt ud til både forældre og medarbejdere på skolen, at ledelsen på skolen er blevet ringet op af politiet, som har informeret om, at der var brand.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘SFO i morgen,’ er overskriften på en ny besked, der er sendt ud.
Og desværre er der trist nyt for de børn, der skulle have været i SFO i dag.
‘For de af jer, hvis børn er tilmeldt efterårsferie i SFO, har branden en betydning,’ lyder det.
Det vides ifølge beskeden ikke, om der kan åbnes i SFO’en, eller om man må låne lokaler i nærheden.
Branden foregår ved folkeskolen på Skolevej 2 i Vemmelev.
Der er endnu ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade eller være i fare.
Årsagen til brandens opståen er endnu ikke kendt. Det bliver efterfølgende en opgave for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder.
OPDATERING: Senere skriver skolen ud til forældrene, at SFO’en kommer til at åbne, som den plejer.
Presse-fotos.dk dækkede historien, da den skete. Læs og se mere her.