Voldsom færdselsulykke med bil og motorcykel

Der er tidligt torsdag aften sket en grim færdselsulykke i Ølsted, hvor en bil er kørt ind i en motorcykel.

Uheldet er sket på Frederikssundsvej i Ølsted.

“Både føreren og passageren på motorcyklen er bragt med politieskorte til Rigshospitalet i København. Føreren af bilen er umiddelbart vurderet uskadt,” siger vagthavende ved Nordsjællands Politi til presse-fotos.dk

Frederikssundsvej er spærret mellem St. Havelse Strandvej og Gydebakken.

Senere meddelte vagthavende over for B. T., at begge de sårede var uden for livsfare.