06. jun. 2023 - 19:40

Voldsom brand i stor bygning: ‘Meget kraftig og giftig røg’



Brandvæsenet er tirsdag aften rykket ud til en voldsom brand i en industribygning i Herning, hvor der er kraftig røgudvikling

Køretøjer fra flere brandstationer er ved 19-tiden til stede på Sandagervej i Herning, hvor der er brand i en stor containerbygning.

Annonce

På billeder fra stedet kan man se tydelige flammer, der hejser sig fra bygningens tag.

“Mange veje omkring branden er blevet lukket ned, da der er meget kraftig og giftig røg. Der er mindst fire brandstationer herude,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Peter Kristensen, der er indsatsleder hos brandvæsenet, der er rykket ud til stedet, bekræfter over for TVMV, at røgen er kraftig og giftig.

Man har kort haft overvejet at varsle borgere i nærheden, men besluttede at lade være, da brandvæsenets indsats virkede hurtigt.

Annonce

“Da vi først kom derud, frygtede vi, at hele bygningen ville brande, men det er formentlig lykkes os at redde 75 procent af bygningen. Det kunne have gået meget værre,” fortæller indsatsleder Peter Kristensen til mediet.

Branden er kort efter klokken 20.00 meldt under kontrol, men slukningsarbejdet vil formentlig tage et par timer endnu.

SE OGSÅ: MOTORCYKLIST FLØJET PÅ HOSPITALET EFTER KOLLISION MED RÅDYR



ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER