Voldsom brand i lejlighed

Mandag formiddag er der udbrudt brand i en lejlighed. Ifølge brandvæsenet på stedet er flammerne opstået i køkkent og har siden spredt sig

Både brandvæsenet, Beredskabsstyrelsen og politiet er netop ankommet til den pågældende adresse på Figenvej i Næstved, hvor en brand er opstået.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Beredskabet er hurtigt fremme og taler med ejer. Vinduer er blevet knust, og der er tydelige tegn på brand. Brandvæsenet er gået ind i lejligheden,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er tydelig røgudvikling i bygningen

På billeder fra stedet kan det ses, at brandfolk har trukket brandslanger ind på adressen og er i gang med slukning.

“Indsatslederen fra brandvæsenet fortæller til mig, at branden formentlig er opstået i køkkenet. Muligvis i en radio, men det er ikke bekræftet. Skadeservice er lige landet,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade.

En person har mistet livet efter at være hoppet ud fra en bro. Redningsmandskab har fundet personens tomme køretøj stående på broen.