Voldsom brand i Albertslund

Politi og beredskab er mandag eftermiddag rykket ud til Nyvej i Albertslund, hvor der har været brand i en lejlighed.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Branden er slukket, oplyser beredskabet.

To personer har selv opsøgt ambulance på stedet, siger vagthavende operationschef til Presse-fotos.dk.

Politiet oplyser, at de to personer er blevet tilset, efter de har fået noget røg.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men Peter Grønbek, som er vagtchef ved Vestegnens Politi udtaler:

– Meget tyder på, at der er tale om noget madlavning på et gaskomfur, som er skyld i ulykken.