Voldsom brand foran Netto

Branden blev slukket, før den spredte

Beredskabet er rykket ud til en bilbrand på Nettos parkeringsplads. Ifølge alarmopkaldet har branden haft mulighed for at sprede sig til andre køretøjer

Natten til tirsdag modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet en anmeldelse om et brand ved Netto.

Den pågældende Netto-butik ligger ved Østre Ringvej i Næstved, hvor brandvæsenet kort tid efter den første melding ankom.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen holder udbrændt tilbage på parkeringspladsen

Ifølge den indledende anmeldelse var der tale om brand i en sort personbil, og brandfolk kunne ved ankomst hurtigt lokalisere branden til værende på parkeringspladsen foran Netto.

Beredskabet var særligt bekymret, da to andre personbiler stod tæt op ad den brændende bil.

Det lykkedes dog at forhindre, at flammerne spredte sig, men den sorte bil udbrændte fuldstændig.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Anmeldelsen indløb klokken 02.48 – tirsdag formiddag står den udbrændte bil stadig tilbage på parkeringspladsen, hvor man venter på, at den kan afhentes.