Vingegaard i voldsomt styrt: Nyt om hans tilstand

Torsdag eftermiddag er tolv ryttere styrtet i et sving i dette års Baskerlandet Rundt. Iblandt de tolv ryttere er også Jonas Vingegaard, som er kommet slemt til skade. Nu kan holdet melde ud om danskerens tilstand.

Der var under 40 kilometer tilbage af løbet, da tolv ryttere styrtede. Jonas Vingegaard lå helt stille på græsset, hvor han straks fik behandling af redningsmandskabet. Kort efter blev han kørt væk i ambulancen.

Nu skriver hans hold, Team Visma, at danskeren er ved bevidsthed.

“Jonas er ved bevidsthed og skal nu til undersøgelse på hospitalet. Tak for jeres beskeder”, lyder det blandt andet i opslaget på X.

Formanden for Glyngøres borger- og erhvervsforening, Frank Schleef, har også reageret på danskerens styrt.

– Vi ved jo ikke, hvad der er sket. Vi er nød til at vente. Lad os nu håbe det bedste, siger han til TV MIDTVEST.

Det er dog for tidligt at komme med gæt om, hvorvidt Vingegaard kan deltage til Tour de France. Det siger sportsdirektør for Skive-holdet Team ColoQuick Cycling til mediet.

“Det er alt for tidligt at sige, om Tour’en er i fare. Det kommer an på, hvor alvorlige skaderne er”, lyder det fra sportsdirektøren.

Læs alt om det grimme styrt.