Midt- og Sydsjællands brandvæsen rykkede onsdag aften ud, da der var meldinger om brand i et villahus.
Meldingen kom klokken 22:11, hvorefter brandvæsnet satte kurs mod Ebbeskovvej i Faxe.
Her holdt meldingen stik, da der var brand i huset.
Brandvæsnet påbegyndte slukningsarbejdet, som ikke tog lang tid, før der igen var kontrol over situationen.
Hvordan branden er startet er ukendt. Der er ingen meldinger om personskade.