07. jan. 2023 - 9:16

Villabrand: Nabo så flammer og ringede 1-1-2



Lørdag morgen har en villa stået i brand i den sønderjyske by Kruså

Brandvæsen og politi arbejder netop nu ved en villa på Sønderborgvej ved Kelstrupskov i Kruså.

Her indløb der lørdag omkring klokken 07.35 en anmeldelse om brand.

Kort tid efter var brandvæsenet på stedet i flere køretøjer, hvor man kunne konstatere, at der var store flammer i villaen.

Presse-fotos.dks udsendte er også på stedet.

“Jeg har stået her og talt med naboen. Han har fortalt mig, at det er ham, der har anmeldt branden, fordi beboerne i huset ikke er hjemme,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.

Flammerne er klokken 09.00 slukket, som billederne indikerer.

SE OGSÅ: POLITIET EFTERFORSKER KNIVSTIKKERI

I forbindelse med branden på adressen meldte Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 08.11, at Sønderborgvej blev spærret ved krydset med Mosevej i begge retninger.

Der er klokken 09.10 stadig ikke åbnet op for vejen, men det burde ske inden ikke alt for længe.

Der er ikke meldinger om, at der skal være sket personskade som følge af branden.

Brandårsagen er i skrivende stund ukendt.

OPDATERING 09.49:

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser nu, at Sønderborgvej igen er åben for trafik.



ANDRE LÆSER OGSÅ