Villa i brand på Bornholm

Politi og brandvæsen er rykket ud til en brand i en villa på Brovangen i Rønne.

“Vi er stadig derude, og brandvæsnet har styr på branden, så det skulle gerne være ovre indenfor relativ kort tid”, siger vagthavende hos Bornholms Politi.

Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med branden, og heller ingen meldinger om, hvordan branden er startet, oplyser vagthavende.