Vildt: Her kan du hente gratis varer i hel Netto-butik

Netto har tilbudt gratis varer i en butik, der er ved at lukke. En mindre by står nu uden dagligvarebutik

Det er et tilbud ud over det sædvanlig – eller faktisk er det slet ikke et tilbud. For det er ganske enkelt gratis.

Sådan lyder status i en enkelt Netto-butik, der nu må dreje nøglen om.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For en kort periode må indbyggerne i den lille by Stubbekøbing på det nordlige Falster undvære deres dagligvarebutik Netto.

Butikken i Vestergade lukker nemlig dørene, men det betyder, at alt skal væk.

Således er der sat ‘gratis’-skilte op på samtlige af varehylderne i butikken, hvor mange kunder allerede har været forbi for at hente varer helt uden at betale.

Indbyggerne i Stubbekøbing kan til gengæld se frem til et spritny Netto, der åbner i byen på Nykøbingsvej onsdag den 31. januar.

Her vil der for de morgenvågne være gratis kaffe og kage fra klokken 07.30.