Vild skypumpe kom forbi: Træer væltet og tag revet af

En skypumpe kom torsdag formiddag forbi området omkring Grønnevej i Aabenraa, hvor den lavede flere ødelæggelser.

Skypumpen rykkede træer op med rode, og et tag blev revet af, hvorefter det ramte en bil, der fik knust en rude.

Også en lygtepæl var i fare for at vælte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er tilstede i øjeblikket for at inspicere skaderne. Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet noget til i forbindelse med skypumpen,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen, til Presse-fotos.dk