Vigepligtsuheld: Tesla smadret i kollisionsulykke

En Tesla har sammen med et andet køretøj været involveret i et vigepligtsuheld. Det har ført til trafikale udfordringer og smadrede biler

Fredag morgen er Midt- og Vestjyllands Politi sammen med ambulancetjenesten til stede på Aalborgvej mellem de midtjyske byer Engensvang og Thorning.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er det en Tesla, der er involveret i et vigepligtsuheld med en anden personbil på den glatte landevej.

“Uheldet er sket lige over for Circle K, lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billdet)

Her ses de to involverede parter

På billeder fra stedet kan det ses, at Teslaen har store skader i fronten af den ene side, mens det andet køretøj har en helt smadret front.

I forbindelse med oprydningsarbejdet på stedet er Aalborgvej blevet afspærret i den ene retning.

Der er klokken 08.40 ikke nogen tidshorisont for genåbning af vejen.

På nuværende tidspunkt er der ikke blevet offentliggjort nogen informationer om sammenstødet, og der er ikke meldinger om, at der skal være sket svær personskade.

En tilsyneladende almindelig dag i børnehaven udviklede sig pludselig dramatisk, da en hændelse kort før lukketid førte til et uventet opkald til alarmcentralen. Nu rejser episoden flere spørgsmål, mens Presse-fotos.dk er kommet i besiddelse af et internt dokument