En 66-årig mand fik nogle slag, da han søndag aften ville fortælle en bilist, at han ikke overholdt fartgrænsen.
Det skete på Skolegade i Gårslev nær Børkop. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Bilisten blev så vred, at han gav tildelte den 66-årige mand tre slag med knyttet næve. Derefter faldt den 66-årige til jorden, og bilisten kørte sin vej.
Den 66-årige måtte tilses af sin egen læge efter voldsepisoden. Politiet kan ikke oplyse om, hvor alvorligt han kom til skade.
LÆS OGSÅ: Det var en falsk brandalarm: ‘Men det er min jaloux ekskæreste, som chikanerer mig’
Sydøstjyllands Politi søger vidner til voldsepisoden, og de har følgende signalement af den mistænkte:
Dansk mand på 25 til 30 år. Han var cirka 185 til 190 centimeter høj og iført gult arbejdstøj. Han kørte i en hvid varebil.
Hvis du ved noget, kan du ringe på 114.