VIDEO: Voldsom villabrand i Furesø

Politi og brandvæsen er tirsdag eftermiddag rykket ud til et hus på Furesøvej i Furesø, hvor de har fået en anmeldelse om brand i en bygning.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi får anmeldelsen klokken 12:48 og der er i den forbindelse sendt både politi og brandvæsen afsted, siger vagthavende ved Nordsjællands Politi.

– Der er også blevet sendt ambulance til stedet, men de er hurtigt kørt igen, eftersom ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, siger han videre.

Dortesvej i Furesø blev midlertidigt afspærret grundet røgudviklingen fra det brændende hus.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om brandårsagen.