VIDEO: Uheld på Motorring 3 skaber lange køer

Der har torsdag eftermiddag været et uheld på Motorring 3 i nordgående retning mellem motorvejskryds Jyllingevej og Frederikssundsvej.

Politi, beredskab og ambulance er på stedet.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om tilskadekomne i forbindelse med uheldet.

Ifølge Vejdirektoratet forventes rednings- og oprydningsarbejdet på stedet tidligst at være afsluttet klokken 16:50.

Uheldet har også betydet, at der er opstået kø på Motorring 3.