06. maj. 2022 - 10:51

VIDEO | Overgravet gasledning spærrer vej



Politi og beredskab er fredag formiddag til stede på Kostenborgvej i Hvidovre, efter de har fået en melding om, at en gasledning er blevet gravet over.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til Presse-fotos.dk.

Vejen er i den forbindelse blevet spærret.

– Vi er ude og har lagt en sikringsslange, så vi kan håndtere gasskyen, og så hjælper politiet os med at oplyse naboer og andre om vindretning og så videre, siger Michael Jonsen, som er vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab.

– Og så har vi ventet på, at forsyningsselskabet er fremme og lukker for gassen, og de er nu nået frem, siger han videre.

Det er endnu uvist, hvordan der er kommet brud på gasledningen.