VIDEO | Mystisk politiaktion: Villavej afspærret

Politiet er torsdag morgen til stede på Ingesvej i Høng, hvor de arbejder omkring en villa på stedet.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude, siger Charlotte Tornquist, som er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet holder dog kortene tæt ind til kroppen, hvad angår årsagen til deres tilstedeværelse på stedet.

– Det kan jeg ikke sige noget om. Men jeg kan som en lille servicemeddelelse fortælle, at de omkringboende ikke skal være bekymret, det er ikke farligt for naboerne, udtaler Charlotte Tornquist, da hun bliver spurgt om årsagen til, at man er rykket ud til adressen.

Villavejen er afspærret grundet politiets arbejde på stedet.

Politiet oplyser, at de senere på dagen vil oplyse nærmere om årsagen til deres tilstedeværelse.

Opdateres…