27. maj. 2022 - 19:14

VIDEO | Motorcyklist i kritisk tilstand efter alvorligt uheld



Politiet og flere ambulancer er fredag aften til stede på Hillerødvej i Frederiksværk, hvor en motorcykel og en personbil har været involveret i et sammenstød.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

Uheldet har betydet, at Hillerødvej er spærret ved Frederikssundsvej og op til Strandvejen.

– Det er en motorcyklist, som er kørt ind i en bil, og i den forbindelse er kommet alvorligt til skade, fortæller Michael Dalby, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Motorcyklisten er i kritisk tilstand efter uheldet, oplyser politiet.

Begge parter er blevet bragt på sygehuset.

Politiet oplyser klokken 20:12, at Hillerødvej er blevet åbnet igen efter uheldet.