VIDEO – Militærkøretøjer set på vej mod færge: “De skal på øvelse i Tyskland”

OPDATERET

15:10 Forsvaret oplyser torsdag eftermiddag til Presse-fotos.dk, at de kampkøretøjer, som onsdag eftermiddag blev observeret, er på vej til Tyskland, hvor de skal deltage i en længe planlagt øvelse.

På Twitter skriver Forsvaret, at de pansrede infanterikøretøjer i en stor øvelse, som længe har været planlagt.

Forsvaret oplyser også, at de er på beredskab, så de hurtigt kan vende hjem til Danmark, hvis der skulle opstå behov for det.

Artiklen fortsætter efter tweetet

_______________

9:25 Onsdag eftermiddag blev flere militære lastbiler, som transporterede kampkøretøjer i retning mod færgen i Gedser, observeret.

I videoen kan man se mindst 10 militære lastbiler, som alle har en form for kampkøretøj på ladet, som kører i retning af færgelejet i Gedser.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Forsvarskommandoen, som ikke har ønsket at oplyse, hvor de militærkøretøjer er på vej hen, eller hvad de skal bruges til.

– Vi holder meget kortene tæt ind til kroppen og kan ikke sige noget grundet den sikkerhedspolitiske situation lige nu, siger Karen Dahlin, som er pressevagt ved Forsvarskommandoen.