VIDEO: Melding om ild i garage i Jyderup

Vestsjællands Brandvæsen er tirsdag aften rykket ud til en melding om brand i en garage på Nyvej i Jyderup.

Det bekræfter vagthavende ved Vestsjællands Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

– Vi bliver kaldt ud til en bygningsbrand og kan ved ankomst konstatere, at drejer sig om en brand i nogle aviser i en garage, siger Thomas Stege, som er vagthavende ved Vestsjællands Brandvæsen.

Branden blev hurtigt slukket og ingen personer er i den forbindelse kommet til skade, forklarer vagthavende.