En bil er mandag stødt sammen med et letbanetog i krydset mellem Vennelyst Boulevard og Nørrebrogade i Aarhus C.
Det oplyser Østjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
– Det er et sammenstød mellem en personbil og letbanen, hvor føreren af bilen ikke er kommet alvorligt til skade. Der er ikke flere oplysninger på nuværende tidspunkt, fortæller Jakob Christiansen, som er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.
Det står endnu ikke klart, hvordan ulykken skete, fortæller han afslutningsvis.




