Video: Lastbilchauffører i tumult med klimaaktivister

Under en blokade af kørebanen onsdag morgen og formiddag opstod der tumult mellem flere lastbilchauffører og klimaaktivister

Det skete, da klimaaktivisterne fra organisationen Nødbremsen satte sig ud i krydset ved afkørslen Avedøre Havnevej på Amagermotorvejen og dermed skabte kaos for bilister.

Det resulterede i, at flere lastbilchauffører til sidst besluttede at tage sagen i egen hånd og under skub og råb fik fjernet klimaaktivisterne fra vejen, så trafikken igen kunne glide frit.

Du kan se hele optrinnet øverst i videoen.

Nødbremsen mener, at samfundet står over for et eskalerede klimakollaps, der kalder på omgående og drastisk handling.

‘Samtidig er regeringen med til at eskalere den situation, vi står i, – feks ved at anlægge nye motorveje for 26 milliarder kroner. Vi kan ikke længere være tilskuere til, at vores regering fører en politik, der eskalerer klimakollapset,’ oplyser klimaorganisationen på sin hjemmeside.

Klimaaktivister benytter sig ofte af civilulydighed for at få deres budskaber frem. Det sker blandt andet ved blokader.