Der har mandag morgen været et uheld på Motorring 3 kort før Frederikssundsvej.
I den forbindelse har venstre spor været spærret i længere tid, hvilket har resulteret i lange køer på motorvejen i nordgående retning.
Ifølge Vejdirektoratet er oprydningen på stedet nu afsluttet og alle spor er igen farbare.
Der er på nuværende tidspunkt ingen informationer om tilskadekomne i forbindelse med uheldet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vestegnens Politi.