OPDATERET. Flere biler har onsdag eftermiddag været impliceret i to uheld på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm.
De to uheld er sket lige efter hinanden.
Politi og redningsmandskab er på stedet.
Uheldene betyder, at kun ét spor er farbart på nuværende tidspunkt.
Ifølge Vejdirektoratet skal man forvente forlænget rejsetid med op til 40 minutter.
– Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med uheldene og der er kun sket materiel skade. Vi er næsten færdige derude, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk onsdag eftermiddag.




