VIDEO | Frederiksberg: Politiet talstærkt til stede efter knivstikkeri i shoppingcenter

Politiet er talstærkt til stede i og omkring Frederiksberg Centret på Frederiksberg, efter de har modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri i shoppingcentret.

Det siger Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi har fået en anmeldelse om et knivstikkeri i Frederiksberg Centret, som skulle være sket på et toilet derinde eller deromkring, siger Henrik Stormer, som er vagtchef ved Københavns Politi.

– Det er årsagen til, at vi har afspærret flere steder, siger han videre.

En person er blevet ramt af knivstik, men er ifølge vagtchefen ikke kommet alvorligt til skade.

Gerningsmanden er endnu ikke anholdt.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18:38.