
Der har netop været brand i en bus i Vestjylland. Brandvæsenet har slukket ilden
Flere brandbiler er fredag eftermiddag hastet ud til en anmeldelse om brand i en bus på Skolevej i den vestjyske by Videbæk.
Ved ankomst til stedet kunne det konstateres, at der var tale om brand i motoren på bussen.
“Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden, men motorrummet på bussen stod ikke til at redde,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.
Den resterende del af bussen tog ikke skade af branden.
Bussen står nu tilbage i vejkanten med afspærringsbånd over sig.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
SE OGSÅ: KÆMPEMÆSSIGE FLAMMER I GÅRD








